
Jeg Alexander og min far var på Gyrstinge Sø lørdag den 6/6, hvor vi havde sat os for at prøve at fange en stor aborre på wobler.
Vi startede ud om formiddagen med at fange et par små aborrer og en gedde langs med skoven ved pumen. Det var vi ikke helt tilfredse med, så vi sejlede mod øen og Store Bøgeskov for at se, om det gav lidt mere. Der var også lidt mere kontakt med flere fisk og der kom da også flere op i båden, men ikke noget man faldt bagover af.
Tiden gik, og klokken blev 15.00. Vi var kommet op til pumpen igen og snakkede om, hvorvidt vi skulle sejle i land. Vi besluttede os dog for at tage en runde mere og det var godt!
Da vi kom forbi øen fra Store Bøgeskov siden fik jeg nemlig en fin aborre på 1110 gr og dagens fangst var i hus. Fisken blev hurtigt afkroget og kom ned i dammen, så vi kunne fiske videre. Kort tid efter fik vi nemlig dobbelthug på to gedder, så der var nok at se til. Turen gav i alt 6 aborrer hvoraf de 5 var op til 400-500 gr. og så den ene store aborre på 1110 gr 44 cm. Derudover fangede vi 4 gedder på op til 2,5 kg. Alle fisk blev selvfølgelig genudsatte så I kan fange dem igen.
Så det endte med at være en absolut godkendt tur med total 10 fisk på dagen på Gyrstinge Sø. Hilsen Alexsander