Den årlige sildetur er netop veloverstået. Massere af sild, lidt makreller, flere hvillinger og nogle flotte torsk var en tur på "Teisten´s" dæk idag. Der var 19 mand ombord og alle havde fisk med hjem til det næste lange stykke tid, samt frisk luft i kinderne.
Nogen havde måske fået lidt for meget friskluft?
Amanda Schödorff fangede en torsk på 3060gram hvilket er nok til at ligge forrest i jagten på junior pokalen. Mette Schöndorff fangede en torsk på 3200gram som den største på dagen.
Amanda Schöndorff med hendes flotte torsk på over 3kilo
Så er der stor aborre fra Haraldsted Sø. Krestian Larsen fangede søndag d. 16. oktober denne fætter påhele 1500 gr., og 44 cm. Den blev fanget nede ved Øen ud for Vrangeskov.
Desuden fangede én mand i fredags 19 gedder, op til 7,0 kg og 102 cm,og i går lørdag en anden fisker 11 gedder og 8 aborrer, også i Haraldsted Sø.
Krestian Larsen´s flotte aborre på 1500gram Lasse Petersen var på Gyrstinge d.16/10 - aborrene var i hugget og denne fisk på 1250gram var toppen.
Anders Stadelund skirver følgende: Fantastisk dag på Gyrstinge Sø. Startede lidt stille med 3 mindre gedder i båden. Tænkte: “det bliver nok ikke til mere i dag”. Men så gik det løs. Lidt over middag 2 sandarter i båden! (faktisk var jeg på vej hjem) 5 kg/82,5cm og 4,7 kg/77cm. De blev begge fanget inden for 15 min. (19cm Westin/Platypus) De er der stadig, så det er bare med at komme i gang...