Efteråret er kommet
Netop nu:
Så er efterårsfiskeriet ved at starte op. Temperaturen er faldende, og rovfiskene går
en risikofyldt tid i møde.
Allerede nu har efteråret dog kastet nogle gedder af sig, og også en stor aborre fra Gyrstinge Sø,
på hele 1290 gr., fanget 24. september.
Så tag en tur på en af vore givtige søer, og få nogle gode oplevelser og masser af frisk luft.
Der er ikke fangstgaranti, men næsten…….
Efterårs vigtige dage:
Søndag d. 5. november: Den store Præmiefiskedag på begge søer.
Lørdag d. 25. november: Havmøde og præmieuddeling i Huset. Kl. 15.00.
Lørdag d. 2. december: Både og bro tages op. Kl. 8.00.
Tirsdag d. 12. december: Julehygge/glögg i Huset. Kl. 19.00.
Klubmesterskab afgjort:
I weekenden d. 23.-24. september afgjorde en håndfuld gæve medlemmer årets klubmesterskab i
medefiskeri. Det foregik ”på udebane” i Glumsø Sø, og efter to intense dage, og tæt kamp,
kunne Lars W. Hansen udråbes som samlet vinder med kun 200 gr. flere fisk i nettet end Kasper Nielsen.
Junioraftener
Sensommerens junioraftener med fiskeri på dæmningen gav fint fiskeri, med mange fisk
på land, og med godt vejr de fleste gange.
Der blev fisket, hygget og snakket, og aftenerne sluttede 12. september med grillpølser,
flødeboller og kage ved huset.
Vinterens/forårets junioraftener er ikke planlagt endnu, men mere om det senere.